Om os
Beliggenhed
Hotel Friheden ligger placeret i den lille by Tejn Sandkås på Bornholm. Der er kun få meter fra hotellet til hav og sand samt de smukke klippepartier, som Bornholm er kendt for. Den østvendte kyst sikrer sol til de morgenfriske, og værelserne er smagfuldt indrettet, mange af dem med havudsigt. Book et værelse på Hotel Friheden på Bornholm og nyd din ferie i naturskønne omgivelser og med velgørende luksusbehandlinger i hotellets wellnesscenter.
Hotellets historie
Hotel Friheden på Bornholm blev bygget i 1946 af Familien Kjøller. Hotellet blev drevet af familien helt frem til 1993, hvor John K. Stender overtog hotellet. I 1988 gennemgik hotellet en kraftig udbygning. Der blev i denne forbindelse bygget en ny værelsesfløj med 23 værelser, en fløj med fællesområde og reception samt et svømmehals-område med pool, sauna og spabad. 1. april 2005 blev hotellet overtaget af John´s datter, Mie Juhl og Klaus Juhl. De står sammen for den daglige drift af hotellet. Hotel Friheden er i dag et af de flotteste og mest veldrevne hoteller på Bornholm.
Åbningstider og faciliteter
Hotel Friheden på Bornholm har åbent fra d. 30. marts - 30. september 2012. Hotellets restaurant er åbent hver dag. På hotellet tilbyder vi blandt andet cykeludlejning, golf, kæresteophold og andre wellnessbehandlinger.
Oplevelser på Bornholm
Bornholm byder på mange spændende oplevelser, hvad enten De er til afslapning eller aktiv ferie. Besøg f.eks. Nordeuropas største borgruin Hammershus, tag på bådfart langs den dramatiske klippekyst eller tag på cykeltur i de smukke naturomgivelser. Bornholm har mere end 200 kilometer cykelveje. Med fire smukke golfbaner inden for kort afstand er Bornholm et mekka for golfspillere. Hotel Friheden er golfcertificeret. Vi booker gerne starttider i Rønne, Dueodde eller i Rø. Uanset behov - så hjælper hotellets personale med at finde, hvad I søger.




